Home Blog Page 8

Hvilke bilmærker er bedst?

0
 

Noget der hyppigt bliver diskuteret er, hvilke bilmærker der er de bedste. Mange sværger ét bestemt bilmærke troskab, da mærket måske har tjent dem godt på et tidspunkt i deres liv. Disse mennesker vil elske enhver model inden for bilmærket blindt og vil aldrig eje en anden type bil, hvis de kan undgå det.

Mange andre sværger et helt land troskab, eksempelvis biler fra Tyskland eller biler fra Frankrig. Her skifter man måske mellem biler fra Tyskland, så man skifter mellem at køre Audi, BMW og Mercedes.

Men hvilket bilmærke er i sandhed det bedste, og kan man overhovedet udpege en egentlig vinder i denne diskussion?

Kilde: http://www.sundhedibilen.dk/

Er det en smagssag?

Man kan mene, at det bedste bilmærke i verden er komplet subjektivt og helt op til den enkelte persons egen mening – hvilket også er rigtigt langt hen ad vejen. Bedste bilmærke er i sig selv ret svært at sige noget om, for hvornår er et bilmærke det bedste?

Et bilmærke kan være bedst på sikkerhed, som Volvo længe har været kendt for. Volvo har i mange år haft nogle af verdens mest sikre biler, så på den front er de det bedste bilmærke. Men hvad hvis man måler på udseendet?

Det er nok de færreste, som mener, at Volvo biler er de mest veldesignede biler på markedet, og derfor vil de måske ikke engang overveje Volvo som det bedste bilmærke i verden.

Endvidere kan man tillægge køreegenskaberne stor værdi, som bilerne fra Tyskland længe har slået sig på at være gode til.

For mange er det en overordnet vurdering af alle parametrene, som indgår i ens mening omkring det bedste bilmærke.

Brug undersøgelserne

Der bliver årligt foretaget et utal af undersøgelser af forskellige biler, som kan være med til at sige noget om bilmærkernes performance.

Disse undersøgelser kan igen være baseret på sikkerhed som Euro NCAP rating systemet, hvor bilerne bliver crashtestet.

Det kan også være undersøgelser foretaget af journalister med forstand på biler, som har prøvekørt tusindvis af biler i deres livstid. Deres mening må alt andet lige vægtes højt.

Spar op til uforudsete værkstedsudgifter

0
 

Har du haft en bil, motorcykel eller båd i mere end et par år, så er sandsynligheden for, at du har været på ufrivillig og uforudset værkstedstur relativ stor. Maskiner med motorer i sig har det med at gå i stykker på de mindst ønskede tidspunkter, og en værkstedsregning kan hurtigt kravle sig op på ganske svimlende beløb. En uforudset udgift er aldrig rar, og derfor kan der være god fornuft i at forberede sin økonomi på, at sådanne udgifter kommer et par gange årligt.

Lav en mindre opsparing til pludselige værkstedsudgifter

Et af de bedste råd vi kan give er at oprette en ekstra konto i din bank, hvori du kan lave en opsparing til pludselige og uforudsete værkstedsregninger. Det er ganske simpelt, og de fleste banker tilbyder denne service gratis. Når kontoen er oprettet, kan du begynde at flytte penge over på opsparingen. Vi anbefaler, at du smider 100-200 kr. over på kontoen månedligt, for derved automatisk at skabe et tilskud, hvis uheldet skulle være ude.

Har du et år uden værkstedsregninger, har du samlet 1.200-2.400 kr. sammen, hvilket lander et tørt sted, hvis først bilen eller motorcyklen skal igennem en større reparation.

Lån penge online i nødstilfælde

Timingen for nedbrud i motorkøretøjer er aldrig god. Det kan derfor godt komme på et tidspunkt, hvor du føler dig økonomisk presset. Det kunne eksempelvis være i slutningen af en måned, hvor du udelukkende går og hungrer efter den næste lønseddel. I et sådan tilfælde kan det være en løsning at låne pengene online. Ideelt set lånte du pengene i banken, men det kan være en besværlig og langsommelig proces. Vælger du i stedet at kigge efter et lån online, kan du allerede modtage pengene inden for 10-15 minutter. Hjemmesiden ekonomi.dk har bl.a. lavet en prissammenligningsoversigt over de forskellige låneudbydere, som du potentielt set kan låne hos.

Det ér dog vigtigt at understrege, at denne metode bør benyttes varsomt og udelukkende i nødstilfælde. Vælger du at låne online, vil du skulle betale en relativ høj ÅOP (årlige omkostninger i procent), hvilket blot er med til at øge din værkstedsregning yderligere. Det kan dog være en nødvendighed, hvis du har behov for din bil i dagligdagen, og et lån derfor er den eneste mulighed for at betale mekanikeren inden for rimelig tid.

Indhent tilbud på mekanikerarbejde

Et godt råd i jagten på størst mulig besparelse på værkstedsregningen er at bruge en af de mange tilbudsportaler. Her kan du nemt oprette din opgave, hvorefter forskellige værksteder vil byde ind på opgaven. Sørg dog for at vælge et værksted, der har fået gode anmeldelser af tidligere kunder. Du ønsker ikke at skulle på værksted to gange, fordi det første sted ikke udførte arbejdet godt nok.

Af forskellige services, der tilbyder ovenstående, kan nævnes:

  • Autobutler
  • Samlino
  • Autopristjek

Der er stor prisforskel på bilsyn – Få store besparelser på bilsyn med dette gode råd

0
 

Hvis du har en bil er det obligatorisk, at bilen skal synes hver andet år, og hvis det er en ny bil, skal den synes fire år efter indregistrering. Et syn bliver foretaget for at sikre, at køretøjet lever op til de gældende regler for godkendelse af køretøj. Så hvis du ejer en bil, så slipper du ikke for det obligatoriske bilsyn, men der kan være store prisforskelle på, hvad syn koster afhængig af, hvor i Danmark du får det foretaget.

I Nordjylland er prisen på bilsyn den højeste, mens København er det sted i Danmark ,du kan få synet din bil billigst. Den gennemsnitlige pris på bilsyn i Nordjylland er 425 kr. og i København er den gennemsnitlige pris på et bilsyn 352 kr. Dette gør bilsyn i København 20 % billigere end bilsyn i Nordjylland, hvilket i hele tal er en besparelse på hele 73 kr. Det er dog vigtigt at bemærke, at de førnævnte priser er opgjort i gennemsnitspriser, hvilke betyder, at priserne sagtens kan være højere eller lavere, alt afhængig af den enkelte synshal.

Læs også: Sådan sparer du penge på et bilsyn i Herning.

Hvordan får jeg det bedste og billigste bilsyn?

Det kan være svært at gennemskue, hvilken synshal du skal bruge til at syne din bil. Der er stor forskel på service og pris på de forskellige synshaller. Du kan bruge synafbil.dk til at finde den billigste synshal nær dig. Ved at bruge denne online tjeneste får du op til tre gratis og uforpligtende tilbud på bilsyn. Når du har modtaget dine tilbud fra synshallerne, så kan du sammenligne dem på pris, bedømmelse, afstand og så videre. Når du har fundet det tilbud, der passer bedst til dig, så skal du blot vælge tilbuddet og derefter booke en tid ved den ønskede synshal. Ved at bruge denne service får du typisk en bedre pris på bilsyn, fordi synshallerne er opmærksomme på, at de er i direkte konkurrence mod hinanden.

Kør i din drømmebil med flexleasing

0
 

Flexleasing gør det muligt for den almene dansker at anskaffe drømmebilen til en overskuelig pris.

I de seneste år er flexleasing blevet yderst populært, hvilket skyldes, at der er kommet en række attraktive leasingkontrakter, der har gjort flexleasing mere fordelagtigt end at eje bilen selv.

Flexleasing er især velegnet til dyre biler, der har en markedspris på over 250.000 kr. inkl. den danske registreringsafgift.

Selv om flexleasing er blevet populært, er der stadig mange der ikke helt kan gennemskue, hvad flexleasing enligt er.

Hvad er flexleasing egentlig?

Flexleasing minder mest af alt om at eje bilen selv, men der er dog nogle væsentlige forskelle – såsom; leasingselskabet har ejendomsretten over bilen, og leasingtager har brugsretten over bilen.

Dette betyder helt lavpraksis, at det er leasingselskabet, der ejer bilen i hele leasingperioden, og når du har underskrevet leasingkontrakten, så får du lov til at bruge bilen til det aftalte formål.

I princippet lejer du bilen af leasingselskabet, men når leasingperioden er slut, skal du med flexleasing selv sørge for at sælge bilen til en tredjepart, til den restværdi der står i leasingkontrakten.

Restværdi er den markedspris, bilen skal sælges til, når leasingperioden er slut. Det er vigtigt, at denne restværdi er realistisk – ellers risikerer leasingtager en efterregning på differencen fra restværdien til markedsprisen.

Med flexleasing slipper du for at skulle betale den fulde registreringsafgift på én gang. Med flexleasing skal du betale registreringsafgiften i små rater i hele leasingperioden, satsen er afhængig af bilens alder.

Satserne for punktafgift er følgende:  

  • Er bilen over 36 mdr. beregnes ca. 0,5% af den vurderede afgift + moms
  • Er bilen 3-36 mdr. gammel beregnes ca. 1% af den vurderede afgift + moms
  • Er bilen 0-3 mdr. gammel beregnes ca. 2% af den vurderede afgift + moms

Hvad er fordelene ved flexleasing?

  • Mindre pengebinding i en bil ved flexleasing end ved traditionelt bilkøb.
  • Du skal ikke betale 150 % registreringsafgift på én gang.
  • Der skal kun betales mellem 0,5 % og 2 % af den vurderede afgift + moms i registreringsafgift hver måned
  • Mulighed for hyppig udskiftning af bil
  • Flere køber til bilen, når den skal sælges pga. der ikke er betalt fuld dansk registreringsafgift på bilen – og kan derved nemt sælges til en køber i udlandet
  • Mindre værditab på bilen pga. der ikke er betalt fuld dansk registreringsafgift
  • Billigere forsikring, da bilen blot skal forsikres for dens værdi uden dansk registreringsafgift

Kilder: https://goleaseit.dk/flexleasing/ & http://hvaderflexleasing.dk/

Hvor meget koster en motorcykel?

0
 

I takt med at vejret bliver bedre stiger interessen for det at køre på motorcykel ligeledes. Tanken om friheden på landevejen tiltaler mange, og antallet af motorcykler på vejene stiger hvert år.

Har du lige fået motorcykelkørekort står du over for en stor beslutning – nemlig køb af motorcykel. Men hvor meget koster en motorcykel, og hvilken skal du vælge? Dette er nogle af de typiske spørgsmål, som man vil starte med at stille sig selv.

Motorcyklens pris afhænger af mange forskellige ting – præcis ligesom hvis du skal ud at erhverve dig din første nye bil.

Der findes mange forskellige typer motorcykler. Der er de klassiske med lange forgafler, som man forbinder med lange ture på Route 66 i USA. I den anden ende kan man købe en sportsmotorcykel, som typisk er fra mærkerne Kawasaki, Suzuki eller lignende. Disse motorcykler er også typisk kaldet japanercykler, grundet mærkernes oprindelse.

Budget og model

De to primære ting man skal gøre op med sig selv er altså derfor modeltype. Priserne varierer meget, om du vælger en klassisk kværn eller en japaner. Desuden er et andet vigtigt element dit budget og generelle økonomi.

Hvis det er din første motorcykel, kan du vælge én af to strategier.

Du kan enten købe en dyr motorcykel, som du vil passe og pleje i mange år, eller du kan vælge en billigere motorcykel for at se, om du får den brugt.

Fælden mange falder i er, at de køber en dyr motorcykel, men at den så bare står og samler støv i garagen, og så er det typisk mange penge, der står bundet i det lille stykke legetøj.

En af fordelene ved at købe en billig motorcykel, eventuelt brugt, er at man kan gøre sig fortrolig med det at betjene køretøjet, hvorefter man kan bevæge sig op i klasserne af motorcykler, når man har fået noget erfaring i at køre.

Guide til at gøre karriere inden for motorsport

0
 

Mange danskere følger danske Kevin Magnussen i Formel 1 hver anden weekend, hvor ham og alle de andre Formel 1 stjerner dyster om mesterskabet på tværs af kloden.

Kevin Magnussens nylige succes har fået mange til at tænke på, hvordan man selv kan gøre karriere inden for motorsport. Heldigvis er det aldrig for sent at gå i gang, men som mange andre sportsgrene er det bedst at starte så tidligt som muligt, så man har mange år at lære i.

Ordet guide i titlen er lidt misvisende, da der ikke er én nem måde at få et sæde i en Formel 1 bil på. Derimod er det en lang og sej kamp til toppen.

Størstedelen af de nuværende Formel 1 stjerner har kørt, siden de var helt små. Kevin Magnussen startede selv med at køre gokart og har siden arbejdet sig op gennem de sportslige lag. Han har blandt andet kørt forskellige mindre klasser i Tyskland, før han fik chancen ved en testkørsel i en Formel 1 turnering, hvor han satte hurtigste tid.

Har du ikke evnerne, så kan en god økonomi være løsningen

Hvis det kniber med evnerne, og du ikke har fået motorsporten ind med ske som Magnussen, er det i Formel 1 muligt at købe et sæde i en Formel 1 bil.

Det forlyder, at et sæde i en bil kan koste op imod 80 millioner dollars, altså over 400 millioner danske kroner. Det koster det, da man skal finansiere sin bil, rejser og lignende, hvilket hurtigt løber op med ræs i et nyt land hver anden uge.

Man kan dog ikke komme ind som helt uerfaren kører, og man vil skulle bevise, at man evner at håndtere en Formel 1 bil, så man ikke bringer de andre i fare på banerne.

Det er trods alt noget af et skridt op ad stigen fra at køre rundt i sin Toyota Aygo i Danmark og til at fræse rundt i en Formel 1 bil med 300 km/t.

Hvilken bil har jeg råd til?

0
 

Nye biler er bare lækre. Synet, duften, følelsen. Det hele. Derfor kan man også hurtigt blive revet med, når man kommer til at kigge på nye biler. Men inden købet bliver realiseret, er det en god idé at overveje, hvad du faktisk har råd til.

Hvad du har råd til handler nemlig ikke kun om løn, udbetaling og afbetaling på billånet. Det handler også om, hvordan det påvirker dine fremtidige købsmuligheder.

Hvordan ser din økonomi ud nu – og om 5 år?

Først og fremmest er det selvfølgelig vigtigt, at du har råd til at lægge en udbetaling på bilen, som resulterer i et rimeligt lån. Dernæst er det vigtigt, at afbetalingsplanen er rimelig ift. den indkomst du har nu, og som du regner med at have til lånet er betalt af.

Men det er ikke nok kun at overveje, om den situation du har nu kan bære billånet. Det er i lige så høj grad vigtigt at overveje, hvordan lånet påvirker dine fremtidige købsmuligheder. Overvejer du at få børn? At købe bolig? Eller måske noget tredje, som kommer til at påvirke din økonomi betragteligt? Et billån kan nemlig påvirke, hvor meget du kan få lov til at låne til for eksempel en lejlighed eller et hus.

Find yderligere viden om biler og økonomi her.

Snak med din bank inden du låner til ny bil

Det absolut bedste du kan gøre er at lave en mødeaftale med din bankrådgiver. Banken kan nemlig hurtigt hjælpe dig med at finde ud af, hvad du har råd til – og hvordan det vil påvirke dine muligheder for at købe lejlighed eller hus i fremtiden.

Ja, det lyder måske en anelse kedeligt alt den her snak om økonomi og fremtidsplanlægning, men det er helt sikkert nogle overvejelser, du vil blive glad for, at du har gjort dig. En ny bil er trods alt fedest at køre i, hvis den fremtid du går i møde ser lys ud.

Hvilken bil skal jeg vælge?

0
 

Det kan være en stor beslutning at vælge ny bil. Især hvis det er første gang, man står over for et bilkøb. Selv garvede bilejere kan få sved på panden, da der er mange ting, der skal tages stilling til i beslutningsfasen. For at være sikker på at du vælger den rigtige bil, er det derfor vigtigt, at du har gennemtænkt samtlige krav, du kan have til bilen. Men hvilke krav? – tænker du måske.

Det giver artiklen her et bud på. Her får du gode råd til, hvad der er vigtigt at kigge efter, når man skal købe ny bil.

Vælg bil efter økonomi

Det er først og fremmest vigtigt, at du har styr på økonomien. Du skal vide dig sikker på, hvor mange penge du har at købe bil for. Aftal derfor lige et møde med banken, så du ikke ender med et alt for stort billån efterfølgende. Er økonomien presset, så findes der heldigvis en masse fine biler, som kan erhverves for under 100.000 kr.

Her skal man dog være opmærksom på, at det ofte drejer sig om små biler, så er man en stor familie, så skal man nok regne med at investere lidt flere penge for så til gengæld at få en bil, hvor der er plads til alle. Du kan dog sagtens få en pålidelig familiebil til under 150.000 kr.

Vælg bil efter sikkerhed

Når man kigger efter ny bil, er det også godt at have sikkerheden for øje. Faktisk burde det være dit øverste krav. Selvom alle danske biler bliver sendt til crashtest og skal indeholde et minimumskrav til sikkerheden, så er der altså nogle biler, som scorer højere på skalaen end andre. I 2016 blev Toyota Prius kåret som den sikreste store familiebil og Hyundai lONIQ som den sikreste mindste familiebil. Generelt er det en god idé enten at søge information om bilernes sikkerhed på nettet eller spørge bilforhandleren, når man er ude at kigge.

Hvor meget er din bil værd?

0
 

I takt med at bilafgifterne bliver sat ned gang på gang, er der mange danskere, der vælger at skifte deres gamle bil ud med en ny, når det nu ikke længere er så omkostningsfuldt at gøre.

Derfor kan spørgsmålet ”Hvor meget er min bil værd?” presse sig på, hvis man har tænkt sig at sælge den gamle.

Hvis bilen er meget gammel, og du vurderer, at det ikke er værd at syne den, kan det være en idé at køre den til skrot. En typisk skrotpræmie vil ligge på 2.000 kr. eller lige deromkring, baseret på din lokalitet.

Hvordan du prisfastsætter din bil

Når du skal prisfastsætte din bil med henblik på at sælge den, enten til en forhandler eller en privat, er det godt at vide, hvad der påvirker prisen.

Bilens værdi kommer blandt andet an på bilens alder, stand, mærke, model og antal kilometer, den har kørt. Det er gode indikatorer for, hvad den skal koste, når man laver sin beregning.

Hvis bilen er gammel, vil den selvfølgelig være mindre værd, indtil den når til et punkt, hvor den kan gå som veteranbil. Standen er selvfølgelig også afgørende, da rust i bilen kan være indikator for en misligholdt bil, og dermed ikke et særlig godt køb for en ny ejer.

En anden væsentlig ting er, hvor langt bilen har kørt. Kilometertælleren er en sladrehank, når det kommer til hvor, meget bilen har været brugt – altså i forhold til slitage.

Man plejer at sige, at en bil helst skal have gået under 200.000 km. for, at den holder høj værdi på markedet.

Hold øje med bilmarkedet

Hvis man er helt på bar bund omkring, hvad bilen skal koste, er det en god idé at søge viden på internettet. En hurtig søgning på din bilmodel kan give dig et øjebliksbillede på markedet – og være med til at guide din prisfastsætning.