Home Blog Page 5

Er din bil klar til den kommende vinter?

0
 

I skrivende stund hersker der sol og sommer over hele landet. Det er fantastisk, da vejret giver os mulighed for at bruge tid udenfor med venner og familie. Desværre varer sommeren ikke evigt. Før vi ved af det, så befinder vi os i vinterperioden, som med sikkerhed bliver en kold og mørk omgang. Du skal derfor forberede dig på vinteren før eller siden. Foruden at købe varmt tøj skal du have gjort bilen vinterklar. Det hjælper vi dig med her.

I de næste tre minutter har vi fornøjelsen af at berige dig med en masse gode tips til at gøre bilen klar til endnu en hård vinter.

Køb de rette vinterdæk

En vinterklar bil er naturligvis en bil, som er forsynet med praktiske vinterdæk. Du løber en unødig sikkerhedsrisiko ved at køre med enten sommerdæk eller helårsdæk om vinteren, hvorfor vi råder dig til at købe nogle dæk, som er udviklet til vinterbrug. På de helt kolde vinterdage kan vejene forveksles med skøjtebaner, hvorfor det selvsagt er vigtigt, at man køber nogle dæk, som sikrer god stabilitet og tryghed ved glat føre.

På anviste link kan du læse alt om, hvordan du finder de rette vinterdæk til din bil. Vi vil trygt overlade dig til denne danske informationstjeneste.

Investér i en god isskraber

Den danske vinter er ikke kun hård for dig, men også for din bil, som bliver bombarderet med sne og is. Dette er svært at undgå, hvis du ikke ejer en carport eller garage, hvor bilen kan stå i læ, når den ikke er i brug. Det er heldigvis ikke en videnskab at fjerne is og sne fra bilens ruder og lygter. Det eneste du skal bruge er en god isskraber. Du kan med fordel købe en robust en af slagsen, som ikke knækker efter få gange. Hav også gerne en reserve liggende i bilen – din foretrukne isskraber kunne jo gå i stykker.

Brug frostsikret kølervæske

Kølervæske er ikke bare kølervæske – dét må du aldrig glemme.

Om vinteren kan temperaturen snige sig langt under frysepunktet, hvorfor det er alfa og omega, at man bruger kølervæske, som er rustet til dette. Optimalt set skal du investere i frostsikret kølervæske, som kan holde til ned til 35 minusgrader. Skulle du være i tvivl om, hvorvidt din kølervæske er frostsikret, så tag da fat i din forhandler eller mekaniker. Det er nemlig ikke en helt uvæsentlig faktor.

Tre gode grunde til at købe en brugt bil

0
 

I dag bliver der – trods et øget fokus på klima og miljø – handlet biler som aldrig før. Det drejer sig ikke længere kun om traditionelle benzinbiler og dieselbiler, men også om elbiler og brintbiler. I denne artikel vil vi dog ikke give dig svar på, hvorvidt du skal købe den ene eller anden type bil. Du vil til gengæld blive klogere på, hvilke gode grunde der er til at købe en brugt bil til fordel for en fabriksny en af slagsen. Vi har hentet det meste af vores viden fra videnombil.dk, hvor du kan læse stort set alt om biler.

Du har sandsynligvis råd til en højere bilklasse

En ny bil fra mærker som Mercedes, Audi og BMW kan koste en mindre formue, hvorfor du måske har afskrevet disse mærker. Der skulle dog være en god mulighed for at finde penge til en luksusbil, hvis man køber en brugt en af slagsen. Skal du have mere bil for pengene, så vælg med god grund en bil, som har 3-5 år på bagen. En ny bil begynder at tabe værdi i dét øjeblik, den forlader bilforhandlerens indkørsel, hvorfor det for de flestes vedkommende er urealistisk at købe en splinterny bil fra disse anerkendte bilmærker.

Det er bedre for miljøet

Al bilproduktion – uanset mærke og type – tærer på miljøet. Derfor anbefaler vi at købe en brugt bil med henblik på at skåne miljøet. Det er umuligt at stoppe al bilproduktion, da gamle og slidte biler naturligvis skal skiftes ud før eller siden, men bliver vi bedre til at købe brugt, så vil der helt naturligt blive fremstillet færre biler. Er du meget klimabevidst, så kan du evt. sætte dig ind i, hvilke biler der byder på de laveste miljøomkostninger i henhold til produktionen.

Du sparer penge på bilforsikringen

Det kommer næppe som et chok for dig, at en brugt bil er billigere at forsikre end en ny, da den nye bil naturligvis er mere værd, men er du klar over, hvor meget du kan spare? Ellers bør du undersøge det nærmere. Vores erfaring viser, at der kan være mange tusinde kroner at spare på forsikringen årligt ved at vælge brugt. Som udgangspunkt anbefaler vi at vælge en kaskoforsikring, uanset om bilen er ny eller brugt, medmindre bilen nærmer sig sin udløbsdato.

Indhent evt. et uforpligtende forsikringstilbud på den ønskede bil, hvis du er nysgerrig efter at vide, hvor meget den rent faktisk vil koste at forsikre.

Dette skal du tage højde for ved køb af nye bilnøgler

0
 

Du skal både forholde dig til sikkerhed, funktion og lovlighed, når du står over for at udskifte dine bilnøgler. Der er krav til typen af bilnøgler, som du skal højde for ved køb.

Siden 1996 har det været et krav fra lovgivningens side, at bilnøgler skal have startspærre. Dette er en sikkerhedsmæssig foranstaltning, som sikrer dig som bilejer mod tyveri af dit køretøj.

Herunder kan du læse mere om de forhold, som du skal være opmærksom på, når du skal have købt nye bilnøgler.

Benyt dig af en kvalitetslåsesmed med autorisation

Når du skal have købt nye bilnøgler med startspærre, skal du vælge en professionel låsesmed, så du kan være sikker på at få en tryg handel og få nøgler i bedste kvalitet.

Der findes forskellige muligheder, når det kommer til at vælge og bestille bilnøgler. Dette er en fordel for dig, så du får den løsning, som passer bedst i forhold til din bil.

Det er ikke kun for din egen sikkerheds skyld, at du skal vælge en professionel og autoriseret låsesmed. For at dine nye bilnøgler er lovlige, skal de være fremstillet af en låsesmed, som har autorisation. Den professionelle fremstilling sker med anvendelse af den nyeste og mest moderne teknologi på området. Det første du skal gøre ved køb af nye bilnøgler er derfor at finde en kvalitetslåsesmed, som er autoriseret til at fremstille bilnøgler med de nyeste sikkerhedssystemer. Hos denne fagmand kan du få vejledning og hjælp til at finde den løsning, som matcher din bil og dine behov.

Sådan får du dine nye bilnøgler med startspærre

Det er muligt for dig at bestille nye nøgler til bilen, uanset hvilken bil du har med hensyn til mærke og model. Det er praktisk, enkelt og effektivt at bestille dine bilnøgler, når du besøger en autoriseret låsesmed. Her bliver din bils modelmærke og årstal indtastet i et system, som gør det muligt for dig at få det perfekte match på dine nye nøgler. Der findes forskellige typer af startspærre, som din bils modelmærke skal matche, for at du får de mest funktionelle nøgler.

Fremstillingen af dine nye nøgler tager maksimalt 30 minutter, og typen af startspærre influerer på produktionstiden. Dermed kan du hurtigt blive kørende igen med lovlige bilnøgler, som sikrer dig bedst muligt mod tyveri af din bil. Låsesmeden fremstiller dine nye nøgler på stedet med en avanceret og computerstyret nøglefræsermaskine.

Hvad er en skrotbil værd?

0
 

Stort set alle brugte biler er penge værd. Det gælder også skrotbiler, som bliver købt og solgt som aldrig før. Ligger du derfor inde med en bil, som har aftjent sin værnepligt, så bør du lige undersøge salgsmulighederne, inden du giver den gratis væk til den lokale mekaniker. Der kan nemlig være gode penge at tjene på brugte biler såvel som skrotbiler. I artiklen vil du finde svar på, hvor meget du kan forvente at få for din skrotbil.

Det afhænger skrotpræmien af

Lad os med det samme slå en ting fast; skrotpræmien kan og vil variere fra bil til bil. Realiteten er dog den, at alle biler er penge værd uanset stand, mærke m.v. I dette afsnit vil vi komme lidt nærmere ind på, hvad skrotpræmien egentlig afhænger af. Der er nemlig en håndfuld punkter, som går igen, når værdien af en skrotbil vurderes. Der bliver i allerhøjeste grad kigget på, hvor mange og hvilke dele der kan genanvendes. I sjældne tilfælde vil ingen dele kunne genanvendes – for eksempel hvis bilen er blevet totalskadet eller nedbrændt i forbindelse med en ulykke. En totalskadet bil kan dog godt være penge værd.

Som sælger af en skrotbil skal du være bekendt med, at du er i din frie ret til at takke nej til et tilbud, hvis du ikke er tilfreds. Der er rigtig mange opkøbere af skrotbiler, hvorfor du er velkommen til at indhente forskellige tilbud. Det kan faktisk ofte betale sig.

En skrotpræmie lyder typisk på omkring 2-3.000 kr.

Læs mere her: https://www.skrotbildanmark.dk/

Hvornår skal en bil skrottes?

Det er som udgangspunkt op til bilejeren at vurdere, hvornår en bil skal skrottes. En hovedregel lyder på, at en bil bør skrottes, hvis det koster mere end 65 % af bilens værdi at reparere den. Der er ingen regler uden undtagelser, men som udgangspunkt giver det mening at skrotte en bil i følgende tilfælde:

  • Bilen er totalskadet
  • Bilen har kørt over 250.000 km.
  • Bilen er 15 år eller ældre

Er du i tvivl om, hvorvidt du bør skrotte din bil, bør du alliere dig med en fagperson. Det kunne for eksempel være en mekaniker i dit netværk. Vedkommende vil hurtigt kunne vurdere, om bilen er pengene værd, eller om den bør sendes til skrot.

Undgå hedeslag i bilen

0
 

Hvis du gerne vil undgå, at din aircondition giver op på vej sydover i sommerferien, er det lige så vigtigt at få den tjekket igennem som det er med resten af bilen. Det kan gøre turen meget mindre behagelig, hvis der ikke kommer kold luft ud af panelet.

Herunder får du tre gode råd til, hvordan du sørger for, at der er styr på din aircondition inden ferien, så du ikke skal køre gennem Europa i subtropisk hede. Det behøver ikke at være hverken svært eller dyrt, men du vil helt sikkert fortryde, hvis du ikke gør noget ved det. Læs derfor artiklen til ende og benyt dig af vores guldkorn.

Tjek selv for tegn på problemer

Du kan selv tjekke, hvis du ikke er sikker på, om der er grund til at sende bilen til servicetjek. Der er en række tell tale signs, som fortæller dig, når din aircondition har brug for et tjek. Det drejer sig om følgende tegn:

  • Dårlig lugt
  • Nedsat køleevne
  • Dryppen
  • Skidt i radiatoren
  • Ujævn kølefunktion

Opdager du en eller flere af disse ting, så er det på tide at få den tjekket, så du kommer alvorlige problemer i forkøbet og sparer dig selv for en større udgift end nødvendigt. Det kan fikses både hurtigt og til en overkommelig pris, så få det hellere gjort, inden det vokser sig til et større problem. Du kan lave en midlertidig reparation selv, men det er altid en god idé at opsøge en professionel mekaniker, så du kan være sikker på, at det bliver gjort korrekt, og du ikke bare maskerer et større problem.

Bestil kompetent aircondition service

Ligesom du kan få tjekket din bil for alle andre former for problemer, kan du også bestille et aircondition eftersyn, hvis du opdager et af ovenstående problemer, eller hvis du bare mener, at det er ved at være tid til det.

Eftersom det ikke er en del af det normale eftersyn, skal du huske at nævne det for din mekaniker eller bestille en separat tid for at få det gjort. Det er noget langt de fleste værksteder kan tilbyde, men vil du være sikker på, at det bliver gjort korrekt, så læs mere her.

Denne form for service er en af de ting, som vi rigtig ofte glemmer eller slet ikke overvejer, men også en af de ting, der kan være rigtig irriterende, når uheldet er ude. Få derfor styr på din aircondition og nyd ferien under sydens sol.

Derfor er Peugeot et attraktivt bilmærke

0
 

Peugeot hører til blandt de største producenter af biler i verden. Det populære bilmærke har designet og skabt biler i mange forskellige størrelser og klasser i mere end 100 år.

Bilmærket har en lang historie med succes inden for motorsporten, men også når det kommer til det store udvalg af personbiler og firmabiler, findes der flere årsager til Peugeots popularitet.

Når du ønsker at få det største udvalg af forskellige modeller at vælge mellem, så er Peugeot i Horsens den rette forhandler.

Et bilmærke som følger med tiden

De seneste år har det attraktive bilmærke gennemgået en stor udvikling, når det kommer til lanceringen af nye modeller på markedet for personbiler. Bilmærket er repræsenteret med hæderkronede biler i alle klasser, og flere af modellerne har kunnet hive prestigefyldte titler hjem til fabrikanten. Peugeot har 3 år i træk taget titlen for at have produceret Årets Bedst Sælgende Bil, og der er flere grunde til, at forbrugerne foretrækker dette bilmærke.

De mange titler vidner om en fabrikant, som konstant følger med tiden og forbrugernes behov. Peugeot designer deres biler med sans for køreglæde, sikkerhed og moderne funktioner.

Det er værdier, som alle dage har kendetegnet den populære bilproducent. Og det er værdier, som er troværdige. På trods af mange nye modeller, så er de gamle og velkendte modeller fortsat bredt repræsenteret på både de danske samt de udenlandske veje.

Garant for kvalitet, køreglæde og økonomisk sans

I dag er det umuligt ikke at støde på mange forskellige modeller fra Peugeot, når der køres en tur på enten landevejen, motorvejen eller i byen. Både de små biler samt modellerne fra mellemklassen og den store klasse af SUV’er er at finde i stort omfang i trafikken.

Bilproducenten står for sikker drift, når det kommer til effektiviteten af deres motorer. De har skabt biler, som er i stand til at køre år efter år og kilometer efter kilometer. Dette har stor betydning for forbrugerne, når det kommer til at vælge ny bil. Derudover gør Peugeot det muligt at få en bil med stilrent design, de nyeste teknologiske funktioner for køreglæde samt høj sikkerhed til rimelige priser.

Den økonomiske sans afspejles i de nyeste modellers køreegenskaber. De kan køre op til både 25 og 30 km pr. liter, som er et særligt attraktivt parameter hos bilister, som står over for at købe ny bil, som skal kunne køre sikkert og upåklageligt i mange år frem.

Ønsker du at investere i en trailer til dit firma?

0
 

I givet fald skal du holde tungen lige i munden. Der findes nemlig rigtig mange erhvervstrailere.

Har du fået til opgave at finde den perfekte trailer til dit firma, og synes du, at det er en stor udfordring, så vil vi hjertens gerne hjælpe dig. Vi har nemlig fuld forståelse for, at du har svært ved at træffe en beslutning, når der findes så mange fine modeller. Det er ikke desto mindre en beslutning, som skal træffes før eller siden.

En trailer letter hverdagen for de fleste erhvervsdrivende, hvorfor en sådan investering vil give god mening. Kan du mon undvære en erhvervstrailer?

Hvad må den koste?

Det er som bekendt ikke gratis at tjene penge. Derfor skal du også være villig til at investere i diverse aktiver såsom en trailer. Et sådant påhængskøretøj er nærmest uundværligt, men for at blive indehaver af en erhvervstrailer skal der naturligvis en vis sum penge på bordet. Derfor går første råd på at lægge et budget. Med andre ord skal du undersøge, hvor mange penge du kan tillade dig at bruge på traileren.

Har du ikke den fjerneste idé om, hvad en professionel trailer koster, så tjek her hvad markedets mest populære trailere står til. Priserne vil helt naturligt variere alt efter mærke, kvalitet, kapacitet og meget andet. Tag evt. en snak med banken, hvis du har svært ved at finde penge til den ønskede trailer.

Hvad skal den bruges til?

Dernæst er det vigtigt at overveje, hvad traileren skal bruges til. Det er nemlig ikke helt underordnet, om den skal bruges til at fragte biler, havemaskiner, byggematerialer eller noget helt fjerde. Uanset om traileren skal bruges til det ene eller andet formål, så bør en robust og langtidsholdbar erhvervstrailer være at foretrække. Der er jo ingen grund til at gå på kompromis med kvaliteten.

Skal du for eksempel bruge din kommende trailer til at fragte musikudstyr, så kan du med god grund vælge en, som er udstyret med termotag med henblik på at mindske kondens. For eksempel vil en cargotrailer kunne være et godt valg i denne forbindelse.

Hvornår skal den bruges?

Der kan af og til forekomme længere leveringstider, når det kommer til erhvervstrailere, hvorfor man skal væbne sig med tålmodighed. De fleste forhandlere er dog gode til at informere om den aktuelle lagerstatus og ikke mindst den forventede leveringstid. Skulle der herske tvivl om disse faktorer, bør du rette henvendelse til den givne forhandler. Det er trods alt ikke holdbart at vente flere måneder på traileren, hvis du har brug for den her og nu.

Sådan sparer du på benzinen

0
 

Alle ønsker en bedre brændstoføkonomi. Der er heldigvis mange måder, hvorpå du kan spare på denne post. Det er faktisk små ting i hverdagen, der kan have betydning for, hvor meget benzin din bil bruger. Er du ikke opmærksom på disse ting, kan forbruget hurtigt løbe løbsk. Det er således en god idé at se, hvad du kan gøre for at køre længere på literen. Du kan her læse nogle gode råd, der kan spare dig mange penge på brændstof.

Vedligehold din motor

Der er mange gode grunde til at vedligeholde bilens motor. Det giver bilen en længere levetid, og det skaber også større sikkerhed. Men derudover hjælper en velsmurt motor også på brændstoføkonomien. Og der er gode kilometer at spare. Hvis din motor kører optimalt, kan du spare helt op til 4 % på brændstoføkonomien. Ergo kan det bestemt betale sig at få renset eller udskiftet beskidte filtre og udtjente tændrør.

Brug den anbefalede motorolie

Det er vigtigt, at du ikke bruger hvilken som helst olie til din bil. Din bils motor er nemlig designet til at fungere bedst med en bestemt type olie. Hvis du anvender en tungere olie end anbefalet, kan dette skabe for meget friktion og få motoren til at arbejde hårdere og forbruge mere brændstof. Det er derfor vigtigt, at du følger brugervejledningen.

Køb en bil der kører langt på literen

Hvis du står over for at skulle købe en ny bil, skal du naturligvis købe en bil, der kører langt på literen. Dette giver dig nemlig langt bedre økonomi, og hvis du kører på arbejde hver dag, er der mange penge at spare. Hvis du vil finde en bil, der virkelig har en god brændstoføkonomi, så skal du investere i en økonomisk billig bil.

Korrekt dæktryk

Det er naturligvis også vigtigt, at din bil har det korrekte dæktryk. Hvis du kører med det helt korrekte dæktryk på din bil, kan du på måde spare helt op til 3 % på din brændstoføkonomi. Men ud over en mere økonomisk kørsel, så giver et godt dæktryk også en bedre køreoplevelse. Det er derfor vigtigt, at du sørger for, at dine dæk er oppustet til det tryk, der er angivet i din brugervejledning for at opnå den bedste balance mellem brændstof og ydelse.

Hvis du kører med en trailer, er det også vigtigt, at den har det korrekte dæktryk. Er du på udkig efter en lækker trailer, så tjek her hvilke trailere der findes på det danske marked.

Dyrk din interesse for biler på rejsen

0
 

At rejse er at leve.

Det siger et gammelt ordsprog, men hvem siger, at man absolut skal tilbringe en hel uge ved poolen for at nyde livet? Interesserer du dig for fart og spænding, så kan du lige så vel tilbringe din ferie på en tribune i forbindelse med et motorløb. Formel 1 løbene er nogle af dem, man bare skal opleve mindst en gang i livet.

I dag vil vi gøre dig klogere på, hvor du skal rejse hen, hvis du skal opleve nogle af de mest hæsblæsende motorløb i verden. Der er mange muligheder.

Formel 1

Skal du opleve motorsport i verdensklasse, så skal du opleve Formel 1, som er toppen af poppen inden for motorsport. Formel 1 kan naturligvis følges via fjernsynet, men bør opleves live, hvis man vil skabe et minde for livet. Helt aktuelt har du mulighed for at opleve Formel 1 i Abu Dhabi og Singapore, som foruden motorsport byder på fantastisk vejr, fascinerende bygninger og masser af shoppingmuligheder.

Har du mulighed for at rive en uge ud af din travle kalender, så bør du tage turen til Abu Dhabi og / eller Singapore, hvor du kan opleve vilde løb, fantastisk stemning og et unikt byliv. Lyder det som sød musik i dine ører, så læs mere om formel 1 rejser hos Unique Travel. Du kan booke din næste rejse i dag. Tag evt. din motorglade ven eller kollega med under armen.

Bilmuseer

Langt fra alle mennesker finder det interessant at gå på museum. Faktisk forsøger mange turister at holde sig langt væk fra museer, da det ikke altid er det mest sindsoprivende i verden. Det er dog en kendsgerning, at der findes museer for enhver smag. De fleste museer er fyldt med kunst, men der er også mulighed for at opleve en verden af biler. Det foregår selvfølgelig på de mange bilmuseer, som findes mange steder i verden.

Det kan varmt anbefales at lægge vejen forbi følgende museer:

  • Porsche-museet (Stuttgart, Tyskland)
  • Museo Ferrari (Maranello, Italien)
  • Ducati Museum (Bologna, Italien)
  • Museum Tazio Nuvolari (Mantova, Italien)

Lej en sportsvogn

Foruden førnævnte oplevelser er der selvfølgelig mulighed for at leje en sportsvogn. Muligheden for at leje en sportsvogn er til stede, hvad enten man besøger Rom, London, Kreta eller en helt fjerde destination. Lejeprisen vil dog variere markant fra destination til destination. Inden afrejse kan du evt. sammenligne lejepriser på følgende biler:

  • BMW Z4
  • Audi TT
  • Porsche 911
  • Lamborghini Huracan

De mest almindelige udgifter til en leasingbil

0
 

Der findes mange typer leasing på det danske marked. Der kan derfor ikke gives et specifikt svar på, hvilke udgifter der er forbundet med en leasingbil. I de fleste tilfælde vil det nemlig ofte blot være en leasingydelse, men der er også andre udgifter, du skal være opmærksom på. I denne artikel tages der udgangspunkt i operationel privatleasing.

1. Førstegangsydelse

Du skal betale en førstegangsydelse. Denne skal betales senest ved afhentning af bilen. Hvis det ønskes, kan den sagtens betales forud for levering, så du ikke skal tænke på økonomi den dag, du endelig får din bil. Du kender selvfølgelig til førstegangsydelsen på forhånd, da det ikke just er en skjult omkostning i denne sammenhæng.

2. Leveringsgebyr

Mange forhandlere opkræver et mindre leveringsgebyr sammen med førstegangsydelsen. Det er ikke alle forhandlere, der kræver, at du betaler dette gebyr, men de fleste forhandlere kræver det efterhånden. Nogle steder er leveringsgebyret på 1.995 kroner, mens det andre steder lyder på mellem 3.995 og 4.995 kr.

3. Forsikring

Når du leaser en bil, så har du selv pligt til at forsikre den. I nogle tilfælde kan du forsikre bilen via leasingselskabet, men det er ikke alle forhandlere, der tilbyder dette. Dertil er det værd at bemærke, at det er en god idé at lave research selv, så du er sikker på, at du får den bedst mulige pris på din kommende bilforsikring.

4. Grøn ejerafgift

Der skal selvfølgelig betales grøn ejerafgift på din bil. Det er typisk ikke noget, de står for hos leasingselskabet, og det er derfor sjældent en del af den månedlige leasingydelse. Grøn ejerafgift betales halvårligt, hvorfor det også er noget, du skal gøre plads til i budgettet. Er det en udgift, du har overset, og har du brug for et lån, så læs mere her.

5. Service

På trods af at du hos langt de fleste leasingselskaber får service med i leasingprisen, så er det kun selve arbejdet, der er betalt via leasingydelsen. Hvis der f.eks. skal udskiftes bremseklodser, dæk eller andre reservedele, så skal du selv betale for de dele, der skal bruges.

6. Afleveringspris

Når du afleverer bilen, skal den gennemgå et såkaldt FDM-tjek. Her gennemgås bilen for fejl og mangler. Disse eventuelle fejl og mangler skal du betale for. Det kan derfor blive dyrt, hvis bilen er beskadiget eller på anden vis medtaget efter megen brug. Derfor er det en god idé, at du tegner en forsikring med en inkluderet afleveringskasko.