I skrivende stund hersker der sol og sommer over hele landet. Det er fantastisk, da vejret giver os mulighed for at bruge tid udenfor med venner og familie. Desværre varer sommeren ikke evigt. Før vi ved af det, så befinder vi os i vinterperioden, som med sikkerhed bliver en kold og mørk omgang. Du skal derfor forberede dig på vinteren før eller siden. Foruden at købe varmt tøj skal du have gjort bilen vinterklar. Det hjælper vi dig med her.
I de næste tre minutter har vi fornøjelsen af at berige dig med en masse gode tips til at gøre bilen klar til endnu en hård vinter.
Køb de rette vinterdæk
En vinterklar bil er naturligvis en bil, som er forsynet med praktiske vinterdæk. Du løber en unødig sikkerhedsrisiko ved at køre med enten sommerdæk eller helårsdæk om vinteren, hvorfor vi råder dig til at købe nogle dæk, som er udviklet til vinterbrug. På de helt kolde vinterdage kan vejene forveksles med skøjtebaner, hvorfor det selvsagt er vigtigt, at man køber nogle dæk, som sikrer god stabilitet og tryghed ved glat føre.
På anviste link kan du læse alt om, hvordan du finder de rette vinterdæk til din bil. Vi vil trygt overlade dig til denne danske informationstjeneste.
Investér i en god isskraber
Den danske vinter er ikke kun hård for dig, men også for din bil, som bliver bombarderet med sne og is. Dette er svært at undgå, hvis du ikke ejer en carport eller garage, hvor bilen kan stå i læ, når den ikke er i brug. Det er heldigvis ikke en videnskab at fjerne is og sne fra bilens ruder og lygter. Det eneste du skal bruge er en god isskraber. Du kan med fordel købe en robust en af slagsen, som ikke knækker efter få gange. Hav også gerne en reserve liggende i bilen – din foretrukne isskraber kunne jo gå i stykker.
Brug frostsikret kølervæske
Kølervæske er ikke bare kølervæske – dét må du aldrig glemme.
Om vinteren kan temperaturen snige sig langt under frysepunktet, hvorfor det er alfa og omega, at man bruger kølervæske, som er rustet til dette. Optimalt set skal du investere i frostsikret kølervæske, som kan holde til ned til 35 minusgrader. Skulle du være i tvivl om, hvorvidt din kølervæske er frostsikret, så tag da fat i din forhandler eller mekaniker. Det er nemlig ikke en helt uvæsentlig faktor.